Beskrivelse
Universel tykkelsesmåler til hurtig og præcis måling
Materiale tykkelsesmåleren MT150 anvendes til måling af alle typer af homogene materialer, såsom metaller, glas, plast og lignende materialer. Den er perfekt til kontrol, vedligeholdelse og forebyggende inspektion inden for industri, energi, procesindustri og service.
Måleren har som standard punktmåling med 4 målinger pr. sekund samt en scanningsfunktion med op til 10 målinger pr. sekund til hurtig kontrol af større overflader og rørstrækninger.
Leveres i en robust taske, komplet med sensor N05, kontaktfedt og brugsanvisning – klar til brug med det samme.
MT-serien er også et perfekt hjælpemiddel sammen med vores populære Clamp-On-ultralydsflowmålere, når rørets vægtykkelse er ukendt ved installationen.
Rør slides med tiden på indersiden, og vægtykkelsen mindskes gradvist, hvilket i sidste ende kan føre til lækager, driftsstop og kostbare produktionsproblemer. Med MT-serien kan du nemt kontrollere rørenes tilstand og opdage slitage i tide.
Eksempler på anvendelser
• Tanke og beholdere
• Forskellige typer rør
• Kompressorer
• Brændstoftanke
• Bådskrog i metal
• Containere
• Metalplader
• Fugekontrol



